Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Jeg tror jeg elsker dig

Jeg tror jeg elsker dig

Et parcelhus i forstæderne. Far, mor og to drenge. Udadtil ser det idyllisk ud. Men under overfladen lurer spændingen. Således også juleaften, hvor gæsterne ikke kan undgå at mærke en skjult dagsorden, da mor, Lone, ikke har lavet julemiddagen helt efter fars, Jørgens, ønsker. Og den nat kan lille Anders ikke længere være i tvivl. Da han vågner ved voldsomme lyde og kigger ud i gangen, bliver han vidne til Jørgens vold mod Lone.

Lille Anders fortrænger oplevelsen og forvandler i sin fantasi lyden af volden til dansetrin. I det hele taget fylder dansen i hans liv, da han viser stort talent på danseskolen. Men som årene går, og selv om det lykkes Lone at flygte fra Jørgen, bliver det ved at præge familiens liv. Anders kæmper både med at tro på sit eget talent og med sine følelser og sin seksualitet.

”Jeg tror, jeg elsker dig” er Silas Holsts egen historie i let fiktionaliseret ramme. Han har selv skrevet manuskriptet og instrueret filmen sammen med Brian Sean Tange. Den giver et portræt af en familie i voldens skygge.