Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.
The Oscars Show 2026
The Oscars 2026 LIVE i FORMAT Biograf
Én nat. Ét lærred. Hele verdens filmfeber samlet i salen.
Din billet inkluderer OSCAR Menuen:
Fri sodavand, fri popcorn og fri kaffe hele natten + plus natmad, når klokken sniger sig forbi midnat. Du skal bare læne dig tilbage og være klar, når konvolutterne åbnes.
I år bliver oplevelsen noget helt særligt.
Vi får besøg af Peter Albrechtsen og Johan Albrechtsen, som guider os gennem hele natten.
Peter har selv stået midt i Oscar-showet med sine film – og i år er han igen repræsenteret. Han ved præcis, hvordan det føles, når pulsen stiger i salen.
Johan har interviewet flere af årets nominerede instruktører og skuespillere og tager historierne med direkte ind i biografen.
Mellem kategorierne og reklamepauserne deler de insider-viden, analyser og personlige anekdoter, så Oscar-showet får ekstra dybde.
Aftenen starter med den dobbeltnominerede film Sirát (Bedste Internationale Film & Bedste Lyd) - en intens og sanselig rejse ind i den marokkanske ørken, hvor en far og søn leder efter en forsvundet datter blandt endeløse ravefester.
Aftens program:
20:00 Intro
20:30 Sirát
23:00 Rødløber & fortællinger
24:00 The Oscars 2026 LIVE
04:00 Tak for i nat
Det her er ikke bare en visning.
Det er Oscar-natten, som den bør opleves: på det store lærred, i mørket, sammen.
Pladserne er begrænsede.